Gode råd i graviditeten
VITAMINER:
Folsyre (400 mikrogram dagligt): Folsyre forebygger misdannelser af barnets hjerne og rygmarv.
D-vitamin (10 mikrogram dagligt): D-vitamin fremmer opbygningen af knogler og muskler. Alle gravide bør tage 10 mikrogram d-vitamin dagligt. Hvis du er kendt med d-vitamin mangel eller hvis du har rødder i fx Afrika eller Asien, kan der være behov for større tilskud. Snak med lægen om dette ved 1. graviditetsundersøgelse.
Jern (50 mg ferrojern dagligt fra graviditetsuge 10): Jern bruges bl.a. til at danne røde blodlegemer. 1/5 af alle danske kvinder vil udvikler sværere jernmangel i graviditeten hvis ikke de tager tilskud.
Kalk (1/2 l mælk dagligt ellertilskud 500 mg calcium dagligt): Kalk bruges til opbygningen af knogler hos dig og dit barn. Kalk fås nemmest gennem mælkeprodukter. Indtager du ikke mælk kan du tage tabletter med kalktilskud.
På apoteket kan du få forskellige former for vitaminpiller specielt beregnet til gravide. Disse indeholder den anbefalede mængde af bl.a. folinsyre og d-vitamin.
LIVSSTIL:
Rygning: Rygning i graviditeten kan give fosterskader, for tidlig fødsel samt risiko for abort. Rygning skal undgås i hele graviditeten. Hvis du er bosiddende i København Kommune kan du få hjælp til rygestop hér
Alkohol: den nedre grænse for fosterskader ved indtagelse af alkohol kendes ikke. Alkohol skal undgås i hele graviditeten
Euforiserende stoffer: Euforiserende stoffer kan skade fosteret og skal undgås i hele graviditeten.
Kemikalier, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer: Kemikalier, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer er en del af vores hverdag. Der er mistanke om at disse stoffe kan påvirke fosteret, bl.a. mener man at parabener og andre hormonforstyrrende stoffer er årsag til at drengefostre senere i livet kan få nedsat sædkvalitet. Du bør undgå parabener, parfume ol i videst muligt omfang. Dette kan du bl.a. gøre ved at benytte produkter mærket med Svanen eller Blomsten. Læs mere på miljøstyrelsens hjemmeside hér
MOTION:
Kvinder, der dyrker motion, har mindre komplicerede graviditeter og fødsler, bedre selvværd og lavere forekomst af depressioner.
Helt utrænede kvinder kan med fordel starte både konditionstræning og styrketræning under graviditeten. Hvis man er vant til at konditionstræne eller styrketræne, kan man fortsætte på samme eller et let reduceret niveau under graviditeten – så længe man i øvrigt har det godt. Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt at undgå sport, hvor der er risiko for alvorlige fald eller styrt, eller hvor der er risiko for slag mod maven.
Følgende anbefalinger gælder for raske gravide, der forventer en normal fødsel:
Vær moderat fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen – uanset hvor aktiv du har været forud for graviditeten.
Styrketræning med lette vægte eller i maskiner kan med fordel påbegyndes under graviditeten.
Træning i form af frisk gang eller jogging kan med fordel påbegyndes under graviditeten.
Ikke-vægtbærende fysisk aktivitet, f.eks. svømning eller vandgymnastik, anbefales til kvinder med ryg- eller bækkensmerter og er en generel anbefaling til kvinder sidst i graviditeten.
Ønsker du at læse mere om motion i graviditeten anbefales bogen "Graviditet og Motion" af Bente Klarlund
KOST:
Følg kostråd for gravide (link). Hold dig fra at spise store rovfisk, råt kød og lever og importerede bløde oste
Begræns dit indtag af koffein
Spis ikke for to